Softwareudvikler til Pro Audio produkter
Som softwareudvikler skal du udvikle brugersoftware til macOS, Windows, Linux og mobile enheder. Du har erfaring med design og programmering af effektive modulære software arkitekturer, der indgår i tæt relation med produktets funktionalitet, og som udvikles i samarbejde med et mindre software- og hardwareteam. Du har snilde, opfindsomhed, kreativitet og et stort engagement i at undersøge og arbejde med nye teknologier og opgaver, samt videreudvikle på de eksisterende.
Du har følgende kvalifikationer:
- Erfaring med front-end softwareudvikling
- Erfaring med modulære software arkitekturer
- Erfaring med cross-platform udvikling
- Laver velstrukturerede løsninger
- Har arbejdet med at designe grafiske brugerflader
- Har en videregående uddannelse inden for softwareteknologi og brugerpladeudvikling
Det vil være en fordel hvis du har:
- Kendskab til Dart /Flutter
- Kendskab til Web API / Rest Web Socket
- Kendskab til TCP/IP Transport
- Kendskab til byggesystemer (Xcode, Visual Studio, Cmake eller lignende)
- Kendskab til embedded Linux
- Lyst til at medvirke ved implementering af Web end points i vores C++ Server Code Base
- Interesse i lydteknik eller musikproduktion
Dine opgaver vi være følgende:
- Udvikling af grafiske brugerfladeapplikationer til Windows, Mac OS, Linux samt iOS og Android i relation til DADman platformen og den kommende brugerfunktionalitet. Vi har i øjeblikket en basisk applikation skrevet i Dart / Flutter der kan udvikles på, men sprog og framework er ikke endeligt fastlagt.
- I den forbindelse skal der implementeres større eller mindre brugerfladekomponenter der kan bruges til at lave brugerflader og som kan understøtte forskellige use-cases.
Det er indforstået at nogle af ovennævnte opgaver ikke som udgangspunkt er parate kvalifikationer hos softwareudvikleren og vil kræve en vis indlæringstid.
Ovennævnte nøgleopgaver er ikke udtømmende.
For yderligere information er du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Henvendelse foretages til teknisk chef Jeppe Sørensen på tlf. 4596 8888.
Ansøgning sendes til: software-udv@ntp.dk snarest muligt.
NTP Technology A/S www.ntp.dk, og brandet DAD www.digitalaudio.dk. er en del af Dan Technologies koncernen der i alt beskæftiger 150 medarbejdere globalt inden for udvikling, salg og systemintegration af audio- og video løsninger.