Skip to main content

Job Opportunity

Head of Operations / Produktionschef

Du får ansvar for 8 medarbejdere indenfor fagområderne logistik, indkøb, produktion og lager – i produktionen er der en teamleder i dagligt virke.

Vi er inde i en rivende udvikling med vores audio-produkter til professionelle. Vil du med ombord på en vækstrejse, hvor du kan sætte dit personlig aftryk på den daglige drift i vores virksomhed, så læs mere om denne spændende mulighed.

NTP Technology med branded DAD – Digital Audio Denmark, er en virksomhed, der designer, producerer og markedsfører unikke lydinterfaces der benyttes til professionel musik- redigering og produktion. Vores kunder er typisk musikstudier og live musik venues, hvor vi samarbejder med nogle af de største navne indenfor musikproduktion, samt post-production studier i relation til film og videoproduktion.

 

Jobbeskrivelse:

Stillingen indeholder en bred vifte af operationelle og administrative opgaver, i forhold til den daglige drift, samt opgaver der har til formål at optimere driften i forretningen fremadrettet hvor du driver vores organisation omkring den samlede supply chain, herunder vores indkøb- og produktionsafdeling.

Dine primære arbejdsområder inkluderer, men er ikke begrænset til:

  • Varetagelse af logistik/planlægning, supply chain og indkøbsprocesser
  • Ledelse af et dygtigt team og sikre løbende udvikling af medarbejdere
  • Digitalisering af forretningsprocesser, herunder identifikation af områder til forbedring og implementering af løsninger for at optimere processer og sikre større effektivitet
  • Administrering af ERP masterdata
  • Daglige opgaver, hvor du har hands on i form af indkøb, planlægning og fordeling af opgaver i afdelingen

Du vil blive en del af ledergruppen.

 

Kvalifikationer:

Vi forventer at du har en højere uddannelse med solid ballast indenfor logistik, Supply Chain Management, indkøb & produktion – eksempelvis produktionsingeniør, Cand. Merc., Supply Chain Management eller lignende og kendskab til elektronikbranchen. Samtidig har du en god portion erfaring og baggrund fra en produktionsvirksomhed i en lignende stilling og minimum 3 års erfaring i en lederstilling.

Som profil:

  • Selvkørende med stort personligt drive
  • Udadvendt og vant til at samarbejde med eksterne leverandører nationalt som internationalt
  • Erfaring med Supply Chain Management og indkøb
  • Sans for købmandskab
  • Dygtig leder som tager ansvar
  • Robust og pligtopfyldende
  • Handlekraftig og målrettet
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Naturlig interesse for kundeservice

Relevant baggrund inden for produktionskoordinering, indkøb og planlægning i elektronikbranchen.

Solid erfaring med brug af ERP samt digitalisering og automatisering af processer via ERP vil være et plus, der arbejdes i XAL og SAP Business One.

 

Skal du med på holdet?

Du tilbydes en spændende stilling i en velkonsolideret virksomhed i vækst med dygtige kollegaer med gode muligheder for personlig udvikling samt en lønpakke efter kvalifikationer.

Matcher du et eller flere af ovenstående områder, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest på headofoperations@ntp.dk.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Henvendelse foretages til direktør Mikael Vest på mail headofoperations@ntp.dk eller tlf. 45 96 88 80. Kandidater bliver vurderet løbende, så tøv ikke med at tage fat eller søge stillingen.

 

NTP Technology A/S og brandet DAD www.ntp.dkwww.digitalaudio.dk. er en del af Dan Technologies A/S. En international koncern med hovedkontor i Gentofte, der koordinerer koncernens globale aktiviteter. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Spanien, Portugal og Vietnam. Koncernen er blandt de globalt førende leverandører af tekniske løsninger inden for radio, tv, web, post production, samt tele- og satellitkommunikation såvel som turnkey media løsninger til broadcastindustrien, offentlige/private virksomheder og institutioner. Koncernen har i dag mere end 155 ansatte arbejdende fra koncernens forskellige lokationer. Yderligere information på www.dantechnologies.com