Skip to main content

Job Opportunity

Front-end softwareudvikler til Pro Audio produkter

Da vores audiointerfaceprodukter primært betjenes via grafiske brugerflader, har vi brug for dig som en dygtig udvikler med sans for design og programmering, der tager sit udgangspunkt i brugerfunktionalitet og layout der kan appellere til vores brugere som typiske er professionelle lyd designere og musikere.

Som front-end softwareudvikler skal du udvikle brugersoftware til macOS, Windows og mobile enheder. Du har erfaring med programmering og har interesse og forståelse for front-end software, der indgår i tæt relation med produktets funktionalitet og som udvikles i samarbejde med et mindre software- og hardwareteam i Gentofte. Du har snilde, opfindsomhed, kreativitet og et stort engagement i at undersøge og arbejde med nye teknologier og opgaver, samt videreudvikle på de eksisterende.

Du har følgende faglige kvalifikationer:

  • Har erfaring med at designe og implementere grafisk brugerflade
  • Har erfaring med softwareudvikling
  • Du har en uddannelse eller anden relevant baggrund inden for softwareudvikling og brugerpladeudvikling
  • Gerne erfaring med C++
  • Gerne erfaring med cross-platform udvikling
  • Interesse i lydteknik eller musikproduktion vil være en fordel

Dine opgaver vi være følgende:

  • Udvikling af brugerflade applikationer til macOS og Windows i relation til DADman platformen.
  • Udvikling af brugerflade applikationer til mobile enheder

Det er indforstået at nogle af ovennævnte opgaver ikke som udgangspunkt er parate kvalifikationer hos softwareudvikleren og vil kræve en vis indlæringstid.

Ovennævnte nøgleopgaver er ikke udtømmende.

For yderligere information er du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Henvendelse foretages til teknisk chef Jeppe Sørensen på tlf. 4596 8888.

Ansøgning sendes til: software-udv@ntp.dk snarest muligt.

NTP Technology A/S www.ntp.dk, og brandet DAD www.digitalaudio.dk. er en del af Dan Technologies koncernen der i alt beskæftiger 150 medarbejdere globalt inden for udvikling, salg og systemintegration af audio- og video løsninger.